Henrik Boserup laver frikadeller til Netto

NYHED i Netto. Sælges fra søndag den 20. december
Velkommen til et lille mirakel: mormor er sprunget op i køledisken og har taget sin klassiske frikadelleopskrift og to rare pølser med sig. Det mirakuløse er, at det er lykkedes at lave en storproduktion af kødprodukter, som smager lige så godt, som vi alle husker det fra mormors køkken. Alle produkter i serien er 100 % økologiske og proppet med de fineste råvarer. Det har taget et år at udvikle serien - først hjemme på vores eget "frikadellelaboratorium" i lille skala, indtil vi havde alle de rigtige råvarer og den rigtige opskrift på plads "til fire personer" Så skruede vi op for skalaen og fik det hele til at lykkes i mængder, så alle jer derude kan spise med.
Se mere om Boserups kærlighed her.
Øko-dellen:
33 % økologisk svinekød leveret af friland.dk
22 % økologisk oksekød af ungdyr leveret af friland.dk
Vand
Friske, danske, økologiske løg
Hele, økologiske, pasteuriserede æg
Knust, økologisk peber
Groft Atlanterhavssalt,
Økologisk olivenolie
Økologisk smør fra Thiese Mejeri
Inddampet eddike
Frikadellerne er stegt i hånden på store pander i olivenolie og lidt smør. Pandestegningen i smør og olie giver - lige som når du steger derhjemme - en sprød stegeskorpe og ekstra fin smag. Det skønne ved denne frikadelle er også, at der også er kalv i farsen. Det betyder, at kødet har en svagt, rosa tone lige som kalvesteg.
Holdbarhed i køleskab: uåbnet 14 dage i køleskab, åbnet 3 dage.
TILBEREDNING:
Fra pakken:
Frikadellerne er pandestegte og kan derfor spises kolde lige ud af posen, fx som pålæg eller tilbehør til salat.
Steg:
Frikadellerne er af så god kvalitet, at de ikke må steges for hårdt, så giv dem jævn varme, til de er gyldne. Lad dem også ligge lidt efter stegningen, så de har tid til at trække saften ind mod kernen igen, sådan som gode råvarer altid gør.
Grill:
Læg dellerne på en hed grill et par minutter, til de er gyldne. Du behøver ikke pensle med olie først, da der er fedtstof i stegeskorpen fra pandestegningen.
Lun i ovn:
Varm dellerne 10-15 minutter i en 185 grader varm ovn.
Grov gris:
94 % økologisk svinekød fra friland.dk
Økologisk, syltet citron
Økologiske, danske hvidløg
Økologisk olivenolie
Groft Atlanterhavssalt
Knust, økologisk peber
Inddampet eddike
Pølserne er kogt, så der er opnået en kernetemperatur på 75 grader, og herfeter røget i meget kort tid. Den lette rygning giver smag, mens kogemetoden bevarer saftigheden, så du vil opdage, når du tilbereder pølsen, at den har bevaret al sin saft og kraft.
Vakuumpakket.
Holdbarhed i køleskab: uåbnet 14 dage i køleskab, åbnet 3 dage.
Tørretip:
Under vakuumpakningen suges luften helt ud af pølsernes emballage. Det forlænger holdbarheden betragteligt, men trækker samtidig en smule saft ud af råvaren. Derfor er Oxe-pølsen lidt fugtig i overfladen, når du åbner pakningen. Det får pølserne til at sprutte, hvis du lægger dem direkte på panden. Derfor er det en god ide at tørre pølserne først ved at rulle dem forsigtigt i et rent viskestykke eller et par lag køkkenrulle, inden du lægger dem på panden.
TILBEREDNING:
Fra pakken:
Pølserne er kogt og kan derfor spises kolde lige ud af posen, fx som pålæg eller tilbehør til salat.
Steg:
Læg de aftørrede pølser på en varm pande med lidt olivenolie. Tril dem frem og tilbage, til de er gyldne, og skru så ned til svag varme de næste 3-4 minutter, mens du triller videre. Lad gerne pølserne hvile et par minutter inden servering, lige som når du har stegt en god bøf. Så har smagen tid til at trække ud igen efter stegningen.
Grill:
Gnid eller pensl lidt olivenolie på pølserne og læg dem på en hed grill, til de er stegt, ca. 5-6 minutter.
Kog:
Hæld vand i en gryde og bring det i kog. Læg pølserne i, og lad vandet stå og skælve med pølserne 5-8 minutter. Vandet må IKKE koge. Tilsæt eventuelt et halvt løg, et par kviste timian, lidt laurbær og et par peberkorn for at give kogevandet lidt ekstra krydring.
Varm i ovn:
Varm pølserne 10-15 minutter i en 185-200 grader varm ovn.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start