En fair uge i Danmarks første Fairtrade By
København, Danmarks første Fair-trade By, serverer nu Fairtrade-mærket kaffe, te og rørsukker på rådhuset og arbejder for at få Fairtrade-mærkede produkter ud til institutioner, caféer, butikker og virksomheder.
I uge 9, der tyvstartes fredag den 20. februar, vil der være ekstra fokus på Fairtrade – også i København. Fairtrade/Max Havelaar afholder nemlig sin store, årlige Fairtrade-uge. Det betyder blandt andet, at butikkerne vil bugne med tilbud på de Fairtrade-mærkede varer, og at der afholdes en stribe events over hele landet. I København er der blandt andet eksklusiv kaffesmagning hos Estate Coffee, visning af filmen Black Gold på Café Zusammen, Fairtrade vinsmagning i Salon K, Fairtrade auktion i Fair Trade Butik København m.m.
Max Havelaar, også kendt som Fairtrade, er en international mærkningsordning. Målet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Miljøet skånes desuden i produktionen.
Læs mere om Fairtrade By, kampagneugen og mærkningsordningen på www.maxhavelaar.dk
***
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start